Terapi
En vej hjem til dig selv
Psykoterapi – Hypnose – Mentaltræning – Energiarbejde
LIVSKRISE – ANGST – TRISTHED – TANKEMYLDER – URO – AFHÆNGIGHEDER – SELVVÆRDSPROBLEMATIKKER
… og andre fysiske, mentale og følelsesmæssige udfordringer.
Når livet gør ondt
Måske oplever du, at noget står i vejen for din glæde og det liv, du inderst inde ønsker at leve. Mange lader ydre omstændigheder styre deres følelser og livsvalg. Vi søger forklaringer på vores smerte udenfor os selv og tror måske, at hvis bare omgivelserne falder på plads, så vil vi få det bedre.
Men sandheden er ofte den modsatte:
Når det indre falder på plads, følger det ydre efter.
Genkender du dette?
-
Du føler tristhed eller usikkerhed uden helt at vide hvorfor.
-
Du har tankemylder og forsøger at tænke dig til løsninger.
-
Du oplever angst, uro eller frygten for at miste.
-
Du holder dig selv tilbage fra det, dit hjerte kalder på.
-
Du kæmper med selvkritik og selvsabotage.
-
Du reagerer stærkere, end situationen egentlig lægger op til.
-
Du tilpasser dig andres behov og mister kontakten til dine egne.
Hvis du kan nikke genkendende til noget af det, er du ikke alene. Jeg møder dig dér, hvor du er – og støtter dig i at finde hjem til dig selv.
Hvad du kan forvente
Jeg hjælper dig nænsomt med at:
-
Give slip på indre begrænsninger og gamle historier
-
Finde indre ro og følelsesmæssig balance
-
Opbygge et sundt og kærligt forhold til dig selv
-
Finde modet til at følge dit hjerte
-
Leve et liv i kontakt med din indre sandhed og frihed


Min egen rejse
Jeg har selv levet mange år i frygt – frygt for at blive afvist, forladt, kritiseret. Jeg forsøgte desperat at passe ind og regne ud, hvordan jeg skulle være for at blive accepteret. Jeg følte ikke, at jeg havde værdi som den, jeg var.
Jeg satte mig selv i en offerrolle og søgte anerkendelse fra andre, ofte på bekostning af mine egne grænser. Tristheden var en følgesvend, og jeg forstod ikke hvorfor. Jeg levede med mange begrænsende overbevisninger, som holdt mig tilbage.
Min vej hjem begyndte, da jeg indså, at forandringen ikke kom udefra – men indefra. Hypnose, psykoterapi og en dybere forståelse af de naturlove, vi alle er en del af, blev nøglerne. Jeg lærte, at krop, sind og sjæl hænger uløseligt sammen, og at vi alle har evnen til at hele og transformere os selv.
Lemuriia – en dybere visdom
I mit arbejde trækker jeg også på den visdom, som Lemuriia repræsenterer – en dyb, kærlig og intuitiv bevidsthed, der minder os om, hvem vi er under alle lagene. Det er en blid, men kraftfuld energi, der støtter din rejse hjem til hjertet og hjælper dig med at genopdage din oprindelige styrke, klarhed og indre visdom.
Klar til forandring?
Uanset hvilket livsområde du er udfordret på, er du velkommen hos mig. Jeg møder dig med nærvær, dyb respekt og redskaber, der hjælper dig til at leve i overensstemmelse med din sandhed.
Du behøver ikke blive en ny version af dig selv. Du skal bare finde hjem til den, du altid har været.
Hvorfor gå i terapi?
Der kan være flere grunde til at starte i terapi.
Nogle står midt i en livskrise og har brug for hjælp til at få struktur på tankerne, få støtte i det følelsesmæssige kaos og hjælp til at finde retning.
Andre har brug for en terapeut til at få sparring, støtte og værktøjer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre i hverdagen og skabe mere af det i livet, som de ønsker sig.
– og andre igen, har båret dyb smerte med sig igennem livet og har brug for hjælp til at bryde de mønstre og forsvar, de har opbygget og få forløst de traumer, som sidder i krop og nervesystem.
Terapiens udgangspunkt er samtale, hvor man kan tale om sine tanker, følelser og adfærd. Terapeuten vil stille spørgsmål for at udforske og udfolde din problemstilling fra nye vinkler, så du får nye perspektiver og indsigter. Terapi er en metode til at blive mere bevidst om dig selv og dine mønstre, hvor du gennem denne bevidsthed kan begynde at træffe nye og bedre valg i dit liv.
En forudsætning for et godt forløb, hvor klienten kommer i mål med sin forandring, er en god kemi mellem terapeut og klient. Følelsen af tryghed og professionel omsorg er en væsentlig faktor for, at klienten tør være åben, og der derved gøres plads til forandringen.



Enkelt session eller forløb?
At investere i dig selv og din egen udvikling er den mest kærlige investering, som du kan foretage. Når du udvikler dig personligt, vil det påvirke dit selvbillede, din måde at være i verden og dit samspil med andre – og dermed også hvad der bliver muligt for dig at skabe i dit liv. Det er en investering i din fremtid.
Jeg tilbyder forskellige muligheder, alt efter dit ønske og behov:
- Enkelt terapi-session 1:1
- Forløb 5 terapi-sessioner 1:1
- Unge og studerende 15 – 24 år, 2 eller 4 terapi-sessioner 1:1
Er du i tvivl om terapien er noget for dig eller du blot har behov for en enkelt session, kan du vælge at booke en enkelt terapi-session direkte i min kalender. Hvis du efter den første session ønsker at konvertere til et forløb er dette stadig muligt til rabatprisen.
For at sikre et optimalt behandlingsforløb, hvor vi arbejder med din problemstilling og målsætning, tilbyder jeg et forløb på 5 sessioner (klippekort). Når du investerer i et forløb får du:
- 5 x 1:1 terapi-sessioner
- fri adgang til online-forløbet “Nøglen til indre ro og skaberkraft”.
- min sparring på mail mellem sessionerne
Når du har investeret i dit forløb, får du tilsendt en bookingkode på mail. Denne kode skal du bruge, når du efterfølgende booker dine tider i min kalender.
Klippekort skal bruges indenfor 12 måneder.
Det er mest optimalt for dit udbytte af sessionerne, at du booker tid til de første sessioner med 7 til 14 dage mellem hver session. Herefter kan vi vurdere intervallet mellem sessionerne i forhold til dit behov.
Såfremt noget teknisk driller dig eller du har spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til mig her.
Afbud / udeblivelse
Vi kan alle blive forhindret.
Du kan selv afmelde din tid op til 36 timer før den aftalte tid. Når du booker din tid online i min kalender, modtager du en bekræftelse på e-mail. I denne e-mail er der mulighed for at afmelde tiden. Du finder knappen “afmeld din tid” nederst i mailen.
Ønsker du en anden tid, kan du herefter booke en ny tid i min kalender.
Refusion er ikke mulig, hvis du melder afbud mindre end 36 timer før den aftalte tid eller udebliver fra din aftalte tid.
Afbud pr. e-mail eller sms er først accepteret, når du har modtaget en bekræftelse fra mig på, at afbuddet er modtaget.
Referencer
Tidligere klienters oplevelse og udbytte af terapien