Det praktiske
Handelsbetinger, afbudsregler og samtykke
Aftaletype: Handelsbetingelser
Handelsbetingelser og afbudsregler
1. Udbyder
Produkter og tjenester udbydes af:
Lemuriia Soul – Love Vibrations
v./Anastasiya Cocco Sofie Legarth
Bredgade 4, 1. sal
DK-6000 Kolding
Telefon: +45 30 50 40 21
CVR: 35 60 49 28
website: www.coccosofie.dk
E-mail: kontakt@coccosofie.dk
2. Generelle oplysninger ved køb online
Produkter og tjenester udbydes som digitale produkter, individuelle sessioner (herunder terapi, numerologi og klang), kurser, workshops, klangoplevelser, arrangementer, retreats og hold, som kan foregå fysisk eller online afhængigt af ydelsen. Levering sker digitalt via e-mail eller fysisk på stedet, afhængigt af ydelsen.
Betaling via hjemmeside: VISA/Dankort, VISA, Mastercard og MobilePay.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms (25%), medmindre andet er angivet.
YogaKidz og MediYoga-undervisning for børn og unge til og med 29 år er fritaget for moms efter gældende regler.
Lønsumsafgift anvendes på eventuelle terapisessioner, hvis disse fortsat er lønsumsafgiftspligtige.
For salg til virksomheder eller offentlige institutioner kan faktura efter anmodning udstedes uden moms, hvis ydelsen anvendes i momspligtig virksomhed.
Behandling af personoplysninger:
Ved køb og booking accepterer du, at Lemuriia Soul – Love Vibrations behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Dette inkluderer indsamling og opbevaring af navn, kontaktinformationer og betalingsoplysninger, som bruges til administration af din ordre og levering af ydelser. For yderligere information henvises til privatlivspolitikken, som findes på vores hjemmeside.
3. Køb og booking af individuelle sessioner (terapi, numerologi og klang) samt arrangementer
Booking via hjemmeside:
* Betaling sker straks ved køb.
* Booking via mail, telefon eller sms: Faktura med betalingsoplysninger fremsendes efterfølgende per e-mail.
* Individuelle sessioner og forløb (herunder terapi, numerologi og klang) skal betales forud ved første session, medmindre andet aftales.
* Arrangementer og hold: Tilmelding er bindende ved betaling. Betaling refunderes ikke, men det er muligt at overdrage pladsen til en anden person, som skal oplyses ved overdragelsen.
* Klippekort/forløb: Skal bruges inden for 12 måneder, medmindre andet aftales.
Deltagere under 18 år: Ved tilmelding af en deltager under 18 år skal købet foretages eller godkendes af en forælder eller værge. Den voksne, der foretager tilmeldingen, bekræfter samtidig, at den mindreårige har tilladelse til at deltage.
3.1 Fortrydelsesret ved individuelle sessioner (terapi, numerologi og klang) samt forløb
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved køb af individuelle sessioner, herunder terapi, numerologi, klangsessioner og forløb, jf. forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten gælder fra købsdatoen.
Fortrydelsesretten bortfalder dog, hvis sessionen eller forløbet påbegyndes inden fortrydelsesfristen, og du udtrykkeligt har accepteret, at ydelsen starter inden fortrydelsesperioden. Når ydelsen er påbegyndt, kan du ikke længere gøre fortrydelsesretten gældende.
Ved køb af digitale ydelser – herunder sessioner leveret via mail, lydfil eller lignende – giver kunden samtykke til, at leveringen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb. Kunden anerkender dermed, at fortrydelsesretten bortfalder, når den digitale ydelse anses for leveret eller forberedelsen er igangsat, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 13.
3.2 Retreats
Tilmelding og betaling
Tilmelding til retreat er bindende, når betalingen eller første rate ved ratebetaling er modtaget. Ved ratebetaling forpligter deltageren sig til at betale det fulde retreatbeløb i henhold til den aftalte betalingsplan.
Gennemførelse
Retreatet gennemføres ved minimum 8 deltagere. Hvis retreatet mod forventning må aflyses på grund af for få tilmeldinger, tilbagebetales det fulde beløb.
Udbyder kan ikke holdes ansvarlig for deltagerens udgifter til transport, tabt arbejdsfortjeneste, overnatning eller øvrige omkostninger i forbindelse med en aflysning.
Fortrydelsesret
Der gælder ikke 14 dages fortrydelsesret ved køb af retreat med en fast dato, jf. forbrugeraftalovens regler om fritidsaktiviteter. Tilmeldingen er derfor bindende.
Afmelding
Ved afmelding fra deltagerens side refunderes deltagergebyret som udgangspunkt ikke.
Pladsen kan dog overdrages til en anden person efter forudgående aftale med udbyder. Overdragelsen er først gældende, når udbyder skriftligt har bekræftet den.
Ved sygdom eller anden forhindring gælder ovenstående afbestillingsvilkår. Vi anbefaler derfor, at deltageren undersøger, om egen rejse- eller afbestillingsforsikring dækker.
Program
Det offentliggjorte program er vejledende. Der kan forekomme ændringer som følge af vejret, gruppens behov, sygdom eller andre forhold, hvis det vurderes at skabe den bedst mulige retreatoplevelse. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion.
Udbyder forbeholder sig ret til at udskifte undervisere eller facilitatorer ved sygdom eller andre uforudsete omstændigheder, hvis retreatets indhold fortsat kan gennemføres i det væsentlige som beskrevet.
Deltagelse
Retreatet er et tilbud om ro, velvære og personlig fordybelse og erstatter ikke lægelig, psykologisk eller anden sundhedsfaglig behandling.
Deltagelse sker på eget ansvar. Deltageren er selv ansvarlig for at vurdere, om vedkommendes helbred tillader deltagelse i retreats aktiviteter.
4. Ratebetaling
Ratebetaling er en opsplitning af totalprisen for produktet eller ydelsen, og alle rater skal betales. Ratebetaling er bindende.
Ved køb på hjemmesiden trækkes rater automatisk på de angivne tidspunkter, og du modtager kvittering via den oplyste e-mail.
Det er dit ansvar at holde dine betalingsoplysninger opdaterede. Ved manglende betaling pga. ukorrekte oplysninger gælder samme regler som ved manglende betaling generelt.
5. Afbud og udeblivelse
* Individuelle sessioner (terapi og klang): Afbud kan ske op til 36 timer før den aftalte tid via link i bekræftelsesmailen. Afbud skal bekræftes via e-mail fra udbyder for at være gyldigt. Ved afbud senere end 36 timer før eller ved udeblivelse gives ingen refusion. Ny tid kan bookes efter afbud.
* Afbud til numerologiske sessioner kan kun ske efter forudgående aftale og ved direkte kontakt til udbyderen. Bemærk, at udbyderen anvender tid på individuel forberedelse, og at flere sessioner leveres uden
fremmøde – eksempelvis via mail eller som lydfil. Betaling refunderes derfor ikke ved fortrydelse eller aflysning, medmindre forberedelsen endnu ikke er påbegyndt, eller andet er aftalt.
* Arrangementer og hold, ekskl. retreats: Afbud modtages senest 2 timer før start på sms eller mail. Denne bestemmelse gælder ikke retreats. For retreats henvises til punkt 3.2.
Afbud pr. e-mail eller sms er først gyldigt, når du har modtaget en bekræftelse fra udbyder.
6. Aflysning af hold og arrangementer
Udbyder forbeholder sig ret til at aflyse eller udskyde hold, kurser og arrangementer ved for få tilmeldte, sygdom, force majeure eller andre uforudsete omstændigheder. For enkelte hold og arrangementer kan der være fastsat et minimumsantal deltagere. Det konkrete minimum vil fremgå ved tilmelding. Hvis minimumsantallet ikke opnås, forbeholder udbyder sig ret til at aflyse eller flytte holdet eller arrangementet til en anden dato.
Ved aflysning vil deltagerne blive informeret hurtigst muligt via den oplyste e-mail og/eller sms.
Ved aflysning tilbydes deltageren enten:
* fuld refundering af det indbetalte beløb, eller
* en plads på et tilsvarende hold/arrangement på et andet tidspunkt, eller
* en anden tilsvarende ydelse efter nærmere aftale.
Udbyder kan ikke gøres ansvarlig for yderligere tab eller omkostninger, som følge af aflysningen.
7. Betalingsbetingelser ved digitale produkter
Online-produkter leveres digitalt via e-mail og vil typisk blive leveret inden for få minutter, dog kan levering i særlige tilfælde tage op til 5 hverdage.
Der gives ikke refusion for digitale produkter.
Fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen af det digitale indhold er påbegyndt med kundens udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten dermed bortfalder.
Ved køb af abonnementer bortfalder fortrydelsesretten straks, når abonnementet er aktiveret.
Fakturaer til virksomheder eller offentlige institutioner kan efter anmodning udstedes uden moms, hvis ydelsen bruges i momspligtig virksomhed. Momsbeløb fremgår tydeligt på fakturaen, når moms er relevant.
8. Brugsaftale og rettigheder
Alle immaterielle rettigheder til kurser, workshops, materiale, events og digitale produkter tilhører Lemuriia Soul – Love Vibrations.
Køb giver en personlig, ikke-overdragelig brugsret til materialet, som kun må anvendes til privat brug. Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere eller dele materialet med tredjemand uden skriftlig tilladelse.
Udbyder forbeholder sig ret til at lukke adgangen ved mistanke om misbrug eller falske oplysninger.
9. Force majeure
Udbyder er ikke ansvarlig for manglende levering eller forsinkelse som følge af omstændigheder uden for udbyders kontrol, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, brand, strejker, pandemier, tekniske fejl eller myndighedspåbud. I sådanne tilfælde forbeholder udbyder sig retten til at aflyse, udskyde eller ændre levering uden ansvar.
10. Disclaimer
Indhold i kurser, arrangementer, workshops og øvrige ydelser bygger på uddannelse, erfaring og personlige betragtninger og skal betragtes som inspiration og tilbud om velvære og personlig udvikling. Ydelserne erstatter ikke lægelig, psykologisk eller anden autoriseret sundhedsfaglig behandling og må ikke betragtes som diagnosticering eller behandling af sygdom.
Klangsessioner, lydmeditationer og lydoplevelser tilbydes med henblik på afslapning, velvære og personlig udvikling.
Deltagelse sker på eget ansvar. Deltageren er selv ansvarlig for at vurdere, om vedkommendes helbred tillader deltagelse, og for at oplyse udbyderen om forhold, der kan have betydning for deltagelsen, herunder graviditet, pacemaker, epilepsi, nylige operationer, implantater, lydfølsomhed eller andre relevante helbredsmæssige forhold. Ved tvivl anbefales det at rådføre sig med egen læge inden deltagelse.
Udbyder kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, skader eller konsekvenser, som måtte opstå som følge af anvendelse af materialer eller deltagelse i kurser, sessioner, klangoplevelser eller arrangementer.
11. Klager og tvister
Hvis du ønsker at klage over en ydelse eller et produkt, bedes du først kontakte Lemuriia Soul – Love Vibrations via e-mail på kontakt@coccosofie.dk. Udbyder vil bestræbe sig på at finde en løsning.
Hvis udbyder ikke kan finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet via www.forbrugerklagenævnet.dk eller til Nævnenes Hus via www.naevneneshus.dk.
12. Version og ændringer
Disse handelsbetingelser er senest opdateret den 18. august 2026.
Udbyder forbeholder sig retten til at ændre betingelserne med fremtidig virkning, hvilket vil blive meddelt via hjemmesiden eller direkte til kunden ved relevant køb eller booking.
Samtykkeerklæring til nyhedsbrev
Ved tilmelding til Lemuriia Soul – Love Vibrations’ nyhedsbrev accepterer du følgende vilkår:
Dataansvarlig
Lemuriia Soul – Love Vibrations
v./ Anastasiya Cocco Sofie Legarth
Bredgade 4, 1. sal
DK-6000 Kolding
Telefon: +45 30 50 40 21
CVR: 35 60 49 28
Website: www.coccosofie.dk
E-mail: kontakt@coccosofie.dk
Tilmelding
Ved tilmelding til nyhedsbrevet indsamles kun dit navn og din e-mailadresse. Disse oplysninger bruges udelukkende i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og videregives ikke til andre uden dit samtykke.
Brug af din e-mailadresse
Din e-mailadresse anvendes til at sende dig nyhedsbreve med inspiration, viden, information om produkter og ydelser, tilbud samt andet relevant markedsføringsmateriale. Nyhedsbrevet udsendes typisk 1–5 gange om måneden.
Til udsendelse og administration af nyhedsbrevet benyttes en ekstern databehandler. Aktuelt anvendes EasyMe, som modtager dine oplysninger med henblik på at sende nyhedsbreve på vores vegne. Behandlingen sker i overensstemmelse med en indgået databehandleraftale.
Indsamling af oplysninger om nyhedsbrevets brug
Når du modtager vores nyhedsbreve, registreres automatisk oplysninger om din brug – fx om du åbner nyhedsbrevet, og hvilke links du klikker på. Dette sker via EasyMes tekniske funktioner og bruges til at forbedre og målrette fremtidigt indhold efter modtagernes interesser.
Opbevaring og beskyttelse af dine oplysninger
Alle oplysninger behandles og opbevares fortroligt og sikkert. Både vi og vores databehandlere har implementeret de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre misbrug, tab eller uautoriseret adgang til dine oplysninger i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.
Dine oplysninger opbevares, så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Ved afmelding slettes dine oplysninger automatisk fra modtagerlisten.
Afmelding og tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på afmeldingslinket nederst i et af vores nyhedsbreve. Når du har frameldt dig, slettes din e-mailadresse og andre registrerede oplysninger i tilknytning til nyhedsbrevet.
Du kan også til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på kontakt@coccosofie.dk.
Rettelse og indsigt
Ønsker du at få rettet dine oplysninger, kan du enten afmelde dig og tilmelde dig igen med opdaterede oplysninger, eller kontakte os direkte. Du har også ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig, samt ret til at få disse slettet.
Klage
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os direkte. Du har også mulighed for at kontakte Datatilsynet via www.datatilsynet.dk.
Øvrige oplysninger
Du kan læse den fulde version om håndtering af personoplysninger i Lemuriia Soul – Love Vibrations Privatlivspolitik og Cookiepolitik, som findes på vores hjemmeside. Her kan du også læse vores Handelsbe
Ved tilmelding giver du samtykke til, at Lemuriia Soul – Love Vibrations må behandle dine personoplysninger som beskrevet ovenfor.
Version
Opdateret den 5. juli 2026
