hjerte logo Cocco Sofie

Retreat på Als

 En weekend med ro, nærvær og plads til dig

5.–7. marts 2027  ●   Mommark, Als

En weekend, hvor du kan læne dig tilbage, tage imod og give dig selv tid og omsorg.

Kære kvinde

Hvornår gav du sidst dig selv lov til virkelig at sætte tempoet ned?

Ikke bare et par timers selvforkælelse.

Ikke en enkelt yogatime.

Men en hel weekend, hvor du kan trække vejret dybere, mærke kroppen, lade skuldrene sænke sig og give slip på noget af det, der fylder – og lande lidt blødere i dig selv.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til et helt særligt kvinderetreat, hvor alt er gjort klar til dig.

Forestil dig en weekend, hvor du …

🌿 kan læne dig tilbage, tage imod og give slip på hverdagens mange gøremål.

🌿 starter dagen med blid MediYoga.

🌿 nyder din morgenkaffe eller te, mens den stadig er varm – og uden at skulle skynde dig videre.

🌿 bliver forkælet med nærende måltider gennem dagen.

🌿 går ture langs stranden og lader den friske havluft fylde lungerne.

🌿 synker ned i varmt vand, sauna, udespa – eller tager et forfriskende havdyp.

🌿 oplever, hvordan stilheden skaber plads til det, der ellers drukner i hverdagens tempo.

🌿 inviteres til mantrasang, klangoplevelser og blide øvelser, der giver kroppen mulighed for at slippe spændinger.

🌿 afslutter dagen med ro, nærvær og MediYoga, inden du kryber til køjs.

🌿 er en del af en lille gruppe kvinder, hvor der ikke er forventninger om at præstere, fikse eller være noget bestemt.

Vi mødes i dagene op til nymånen – en tid, der forbindes med stilhed, refleksion og nye begyndelser. Derfor bliver weekenden også en blid invitation til at slippe det, der tynger, og skabe plads til det, du ønsker mere af.

Ikke fordi du skal lave dig selv om – men fordi du fortjener at mærke, hvordan det føles, når der bliver lidt mere plads til dig.

Alt er gjort klar til dig, så du kan læne dig tilbage, tage imod og bare være.

En weekend med plads til dig

Weekenden er nænsomt sammensat med aktiviteter, der inviterer kroppen og sindet til ro.

Vi begynder og afslutter dagene med blid MediYoga – en rolig yogaform med fokus på nervesystemet, åndedrættet og kroppens naturlige balance. Der er god tid, rolige bevægelser og plads til alle, uanset erfaring.

Vi inviterer kroppen til at synke endnu dybere ned i hvile gennem Yoga Nidra – en guidet afspænding, hvor du blot skal lægge dig godt til rette og lade dig blive ført ind i en dyb tilstand af ro.

I løbet af weekenden inviteres du også til klangoplevelser med syngeskåle, hvor de blide toner og vibrationer kan hjælpe kroppen med at give slip og finde endnu dybere ro.

Vi bevæger os ud i naturen, går ture til stranden, mærker vinden og trækker den friske havluft helt ned i lungerne. Vi lader naturen, havet og fællesskabet bære lidt af det, du normalt selv bærer.

Vi skaber plads til stilhed, refleksion, mantrasang, blid kropslig stressforløsning, wellness og tid til bare at være.

Lørdag aften samles vi til en NymåneCirkel med nærvær, små ritualer og tid til at sætte intentioner for det, du ønsker at invitere mere af ind i dit liv.

Retreatet handler ikke om at fylde dagene mest muligt.

Det handler om at skabe plads.

Plads til ro.

Plads til kroppen.

Plads til stilheden.

Plads til dig.

Stilheden

Lørdag efter frokost inviterer vi stilheden indenfor.

I nogle timer lægger vi ordene væk. Fordi stilheden ofte giver plads til det, vi ellers ikke kan høre.

Du bestemmer selv, hvordan du vil bruge timerne.

🤍 Måske går du en tur langs stranden eller sidder og kigger ud over vandet.

🤍 Måske sætter du dig med en kop te.

🤍 Måske nyder du poolen, saunaen eller udespaen.

🤍 Måske lægger du dig ned og hviler.

🤍 Måske giver du dig selv lov til bare at være og giver plads til dine tanker.

Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til mantrasang og lader fællesskabet vende blidt tilbage. 

For mange bliver netop stilheden én af weekendens største gaver. 

Rammer, der inviterer til ro

CoccoSofie Retreat finder sted i et stort, moderne og hyggeligt sommerhus i Mommark på Als – omgivet af natur. Kun få minutters gang væk ligger havet, som inviterer til stille gåture og måske et forfriskende havdyp.

Her er plads til både fællesskab og alenetid.

Du får dit eget værelse, så du kan trække dig tilbage, når du har lyst. Måske med en kop te, lidt tid til at skrive dine tanker ned eller bare et øjebliks stilhed.

Huset byder på pool, sauna og udespa, som du frit kan nyde i løbet af weekenden.

Et retreat med kun 8 pladser

Med kun 8 deltagende kvinder er der plads til nærvær, stilhed og ægte fællesskab. Der er tid til at se hinanden, uden at nogen forsvinder i mængden.

Ud over deltagerne vil CoccoSofie være der som facilitator, og der vil være en hjælper i køkkenet, så du kan læne dig tilbage og blive taget godt af hele weekenden.

Alt er gjort klar til dig

Når du ankommer fredag, står dit værelse klar til dig. Sengen er redt, så du kan finde dig til rette, sænke skuldrene og lande i dit eget tempo.

Gennem weekenden bliver du forkælet med nærende og velsmagende, glutenfri måltider, der indbyder til ro, nærvær og hyggelige stunder omkring bordet.

Vi nyder rolige morgenmåltider, lette og nærende frokoster, varme aftensmåltider samt hjemmelavede snacks, kaffe, te og kolde drikke undervejs.

Du skal ikke tænke på indkøb.

Du skal ikke lave mad.

Du skal ikke vaske op.

Du skal bare være.

Der er taget hånd om de praktiske ting, så du kan læne dig tilbage og nyde weekenden.

Jeg sørger også for alt yogaudstyr, så du ikke selv skal medbringe måtte, tæpper eller blokke.

Et trygt rum

Jeg er med dig gennem hele weekenden og er altid lige i nærheden, hvis du har brug for mig.

Nogle oplever en dyb ro. Andre mærker følelser, tanker eller indsigter, som der måske ikke har været plads til i en travl hverdag.

Alt er velkomment.

Har du brug for en fortrolig snak, et øjebliks nærvær eller bare én, der lytter, er du altid velkommen til at komme til mig.

Her er der plads til stilhed, grin, tårer og det, der måtte opstå.

Nærvær

Vi lever i en tid, hvor telefonen ofte kalder på vores opmærksomhed.

På retreatet inviteres du derfor til at lade den fylde lidt mindre, så der bliver mere plads til ro, nærvær og det, der sker lige her og nu.

Har du brug for at bruge din telefon, er du naturligvis velkommen til det. Det vigtigste er ikke regler, men at du giver dig selv mulighed for at være til stede i oplevelsen.

Det, du tager med hjem

Ingen oplever et retreat på helt samme måde. Det, du tager med hjem, vil være dit.

Det kan for eksempel være:

🌿 Mere ro i krop og sind.

🌿 En dybere og friere vejrtrækning.

🌿 En ny indsigt eller en større forståelse af dig selv.

🌿 Inspiration til små pauser og mere nærvær i hverdagen.

🌿 En oplevelse af at være blevet set, lyttet til og mødt præcis, som du er.

🌿 Et varmt fællesskab eller en af de dybe samtaler, der bliver hos dig længe efter weekenden.

🌿 Stilheden – og oplevelsen af, hvor meget den kan give.

🌿 En fornyet kontakt til det, der er vigtigt for dig.

🌿 Mod til at lytte lidt mere til dig selv.

🌿 En følelse af at have givet dig selv den omsorg og opmærksomhed, du længe har haft brug for.

Mit håb er, at du rejser hjem med en følelse af, at du har givet dig selv noget værdifuldt – og at noget af det, du har oplevet i løbet af weekenden, bliver hos dig, også når hverdagen begynder igen. Måske lidt mere ro i krop og sind. Lidt mere nærvær. Eller en følelse af at være kommet lidt tættere på dig selv.

Er det tid til dig?

Er det nu, at du giver dig selv den pause, du længe har haft brug for?

Hvis du kan mærke, at noget i dig længes efter ro, nærvær og en weekend tæt på havet, vil jeg glæde mig til at byde dig velkommen.

Der er kun 8 pladser. Måske er én af dem din?

Kærlig hilsen

Cocco Sofie

Cocco Sofie

Cocco Sofie

Jeg ønsker, at skabe rum, hvor mennesker kan sætte tempoet ned og mærke sig selv igen.

Jeg ved, hvor let det er at blive fanget i en hverdag, hvor vi er noget for alle andre, før vi er noget for os selv.

Jeg har selv mærket, hvor stor en forskel det gør, når vi giver kroppen ro og skaber plads til bare at være. Det er den oplevelse, jeg ønsker at give videre gennem CoccoSofie Retreat.

Jeg tror ikke på, at vi altid skal blive bedre, stærkere eller mere effektive.

Jeg tror på værdien af pauser.

På at kroppen og sindet har en utrolig evne til at genfinde balance, når vi giver den tid, ro og omsorg.

Mit ønske med dette retreat er at skabe et trygt sted, hvor du kan sænke skuldrene, trække vejret lidt dybere og give dig selv den opmærksomhed og omsorg, som hverdagen ikke altid levner plads til.

Jeg er uddannet MediYoga-lærer, klangterapeut, psykoterapeut, hypnoterapeut og numerolog, og jeg faciliterer weekenden med nærvær, varme og respekt for, at vi alle kommer med forskellige historier, behov og livssituationer.

Mit ønsker at skabe rum, hvor du får mulighed for at lytte til dig selv – og måske komme lidt tættere på de svar, der allerede findes i dig.

ER DETTE RETREAT FOR DIG?

Dette retreat er for dig, som

🌿 længes efter at trække vejret lidt dybere

🌿 har brug for en pause fra hverdagens tempo

🌿 savner tid uden to-do lister, uden krav og uden forventninger

🌿 ønsker nærvær frem for præstation

🌿 gerne vil forkæle dig selv

🌿 er nysgerrig på MediYoga og stilhed

Måske er du vant til at være den, der får hverdagen til at hænge sammen. Den, der husker aftalerne, tager sig af andre og ofte sætter egne behov lidt længere nede på listen.

Du mærker måske, at kroppen forsøger at fortælle dig noget. At tempoet har været højt lidt for længe.

Du behøver ikke have erfaring med yoga.

Du behøver ikke være særligt smidig.

Du behøver ikke kende de andre deltagere.

Du skal blot have lyst til at give dig selv en weekend med ro, nærvær, fordybelse og omsorg – og være åben for det, der kan opstå, når du giver dig selv tid og plads.

En weekend, hvor du kan mærke dig selv lidt tydeligere, finde ro i naturen og give dig selv tid til at lytte til det, der føles rigtigt for dig.

Du vælger selv, hvad du har lyst til at deltage i. Hvis der er noget, du ikke ønsker at være med til, er det helt i orden.

Retreatet handler ikke om at præstere – men om at mærke efter, tage vare på dig selv og give plads til det, du har brug for.

ALT DETTE ER INKLUDERET

Når du booker din plads, er alt dette med:

🌿 2 overnatninger i eget værelse

🌿 Redt seng med sengelinned ved ankomst

🌿 Blid MediYoga morgen og aften

🌿 Yoga Nidra (dyb afspænding)

🌿 NymåneCirkel med cacao-ceremoni

🌿 Ryst & Slip – blid kropslig stressforløsning

🌿 Mantrasang

🌿 Klangoplevelse med syngeskåle

🌿 Mulighed for at benytte pool, sauna og udespa

🌿 Strandture og tid i naturen

🌿 Alle måltider – nærende og glutenfri.

🌿 Lækre, sunde snacks samt kaffe, te og kolde drikke

🌿 Alt yogaudstyr til rådighed

🌿 Små kærlige overraskelser undervejs

 

Du får også…

Et trygt og kærligt fællesskab, hvor der er plads til både stilhed og gode samtaler.

Tid til ro, alenetid og nærvær.

Omsorg, små øjeblikke af forkælelse og mulighed for refleksion.

Og vigtigst af alt – et rum, hvor du kan være præcis den, du er, med alt det, du kommer med.

Weekendens rytme

Programmet er vejledende og kan tilpasses gruppen, vejret og det, der giver mest mening i øjeblikket.

 

🌸 FREDAG 5. MARTS – ANKOMST

Du er velkommen fra kl. 13.00.

Der er god tid til at finde dig til rette på dit værelse, nyde lidt let at spise og hilse stille og roligt på de andre kvinder.

Når alle er ankommet, samles vi til weekendens første fælles stund. Vi giver os god tid til at lande, lære hinanden lidt at kende og tager hul på weekenden i et roligt tempo.

Vi lader naturen blive en del af vores første dag – måske med en tur til stranden, hvor havet og den friske luft hjælper os med at slippe hverdagen og lande lidt blødere.

Efter et nærende aftensmåltid afslutter vi dagen med blid MediYoga og et lille godnateventyr, så både krop og sind får lov til at falde til ro.

 


 

🌼 LØRDAG 6. MARTS – GIVE SLIP

Vi begynder dagen med blid MediYoga og en rolig morgen.

Gennem dagen inviteres du til klang, wellness, strandture og tid til dig selv.

Vi inviterer også kroppen til Ryst & Slip – en blid metode til at give slip på spændinger og stress.

Efter frokost begynder stilheden – en invitation til at lægge ordene væk og være nærværende med dig selv, naturen og øjeblikket.

Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til mantrasang og vender blidt tilbage til fællesskabet.

Lørdag aften samles vi til en NymåneCirkel med refleksion, nærvær og nye intentioner.

 


 

🌸 SØNDAG 7. MARTS – TAG ROEN MED HJEM

Vi mødes til weekendens sidste MediYoga inden morgenmaden.

Efter morgenmaden samles vi til en blid afslutning, hvor vi deler det, vi har lyst til, og runder weekenden af i fællesskab.

Mit håb er, at du tager hjem med lidt mere ro i kroppen, lidt mere nærvær og inspiration til at tage noget af weekendens stemning med dig hjem.

Vi pakker stille sammen.

Blomsterranke Lemuriia
Cocco Sofie sidder på strand bedestilling

PRAKTISK INFORMATION

DATO

5.–7. marts 2027

 

ANKOMST

Fredag, indkvartering fra kl. 13.00

Vi begynder retreatet kl. 15.00.

 

AFSLUTNING

Søndag kl. 10.00

Udtjekning senest kl. 10.30.

 

STED

Mommark på Als – i et stort, moderne sommerhus tæt ved stranden

DIN PLADS PÅ RETREATET

Early Bird-pris
5.595 kr. inkl moms

Gælder ved booking senest 30. september 2026.

Ønsker du at dele betalingen op, kan retreatet betales i 3 rater á 1.865 kr.

Herefter er prisen 5.995 kr (eller 3 rater á 1.999 kr.)

Der er plads til kun 8 kvinder.

Ved betaling vælger du éngangsbetaling eller ratebetaling

🤍 RESERVER DIN PLADS 🤍

Retreatet gennemføres ved minimum 6 deltagere. Tilmelding er bindende. Ved aflysning fra udbyders side refunderes det fulde indbetalte beløb. Læs handelsbetingelserne for yderligere information.

hjerte logo Cocco Sofie

Praktiske spørgsmål

Skal jeg have erfaring med yoga?

Svar: Nej. MediYoga er en rolig og nænsom yogaform, hvor alle kan være med. Øvelserne kan tilpasses, så du deltager på den måde, der passer bedst til dig og din krop.

Får jeg mit eget værelse?

Svar: Ja. Alle deltagere får deres eget værelse, så du har mulighed for at trække dig tilbage og nyde stilheden, når du har behov for det.

Der er i alt 4 badeværelser i sommerhuset. 

Hvad skal jeg medbringe?

Svar:

Du får en praktisk mail inden retreatet, men husk blandt andet:

• Behageligt tøj til yoga og afslapning

• Badetøj

• Håndklæder til eget brug

• Toiletsager

• Gode sko til strandture

• Tøj efter vejret

Alt yogaudstyr er klar, når du kommer.

Hvordan kommer jeg dertil?

Svar: Transport er ikke inkluderet, så du sørger selv for transport til Mommark på Als.

Hvis flere deltagere kommer fra samme område, hjælper jeg gerne med at formidle kontakt, hvis nogen ønsker at køre sammen.

Kan jeg oplade min bil?

Svar: Der er mulighed for at oplade elbil ved sommerhuset.

Hvis flere deltagere har behov for opladning, hjælpes vi ad med at koordinere det under weekenden.

Afhængigt af din bils rækkevidde og kørselsbehov kan det også være en god idé at benytte en lynlader på vej til eller fra retreatet.

Hvilken mad serveres under opholdet?

Svar: Alle måltider er nærende og glutenfri.

Den varme mad og bagværk er tilberedt uden komælk.

Der vil være mulighed for ost samt komælk til kaffen, ligesom der også tilbydes plantebaserede alternativer.

Morgenen begynder blandt andet med planteyoghurt med lækre toppings, glutenfrit brød, ost, frisk frugt, kaffe og te.

Til frokost og aften serveres nærende, glutenfri retter – blandt andet farverige salater, grøntsagssuppe, quinoadeller og en varm aftensret.

I løbet af dagen er der kaffe, te, sunde snacks og lidt sødt.

Har du allergier eller særlige kosthensyn, så oplys det gerne ved tilmelding. Jeg gør mit bedste for at tage hensyn, hvor det er muligt.

Kan jeg deltage, hvis jeg kommer alene?

Svar: Ja – de fleste kommer alene.

Retreatet er skabt, så der er plads til både fællesskab og alenetid, og du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at være sammen med de andre.

Skal jeg deltage i alle aktiviteter?

Svar: Nej.

Du vælger selv, hvad du har lyst til at være med til. Retreatet handler ikke om at præstere eller nå det hele, men om at lytte til dine egne behov

Hvordan foregår betalingen?

Svar: Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang eller dele betalingen op i tre rater.

Hvad nu hvis jeg er usikker på, om retreatet er noget for mig?

Svar: Hvis du sidder med spørgsmål eller er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg tager gerne en uforpligtende snak, så du kan mærke, om retreatet er det rigtige for dig.

Du kan skrive til mig på: kontakt@coccosofie.dk

  • Retreat 5.-7. marts 2027
  • $ EARLY BIRD: 5.595,- kr
    inkl. moms
  • 5.–7. marts 2027 – Mommark • Als

    EARLY BIRD frem til 30.9.2026: 5.595,- kr

    Ønsker du at dele betalingen op, kan retreatet betales i 3 rater á 1.865 kr.

    (Herefter er prisen 5.995 kreller 3 rater á 1.999 kr.)

    Ved betaling vælger du éngangsbetaling eller ratebetaling

Retreatet gennemføres ved minimum 6 deltagere. Tilmelding er bindende. Ved aflysning fra udbyders side refunderes det fulde indbetalte beløb. Læs handelsbetingelserne for yderligere information.